01.10.12 – Anathema – Lille Vega
Flot og velspillet progkoncert , der sked på decibelreglerne Igennem 22 års virke har britiske Anathema betrådt metalscenen. Efter at have lagt ud i…
13.08.12 – The Black Keys – Tap 1
Få har det overskud, som dan Auerbach har, når han svinger håndleddet over Gibson-gribebrættet og punkterer myten om den tungrøvede, lettere bedagede, kærlighedslidende og introverte bluesguitarist, der bare ikke kan holde på sin kvinde, eller fra sin morfinlast. Det her er sjovt, men ikke for sjov, for drengene går til stålet og spiller både sammenbidt, koncentreret og seriøst, selvom udstrålingen er let, hjertelig og med smil på læben
Sigur Rós: Valtari
Måske minder Valtari mest om ( ), for den vælger det underspillede frem for de katarsisfrembringende finaler, der også er en del af Sigur Rós signaturlyd og identitet. Her er musklerne holdt i ave hele vejen til mål, lige med undtagelse af ”Varúð”, og det resulterer i et af det højæstetiske orkesters smukkeste og mest helstøbte udgivelser.
Gutter Island klar igen
Gutter Island invaderer igen det idylliske bunker- og befæstningsanlæg Masnedøfortet i Vordingborg d. 24. og 25. august. Hvis den lille intime garagerock-festival for feinschmeckere…
The Walkmen: Heaven
Siden den ypperlige Lisbon er der denne gang skåret mere til benet, skruet ned for det mere rockede og muskuløse udtryk og der er overordnet mere knaphed i New Yorkerne denne gang. De respektive numre spilles med stor intimitet og selvom inderligheden altid har rådet i amerikanernes univers, er Heaven The Walkmens til dato mest stille album i instrumental henseende.
Beach House: Bloom
Bloom domineres af tårevækkende smukke sange, der både gør sig for nedrullede gardiner og solskinsfyldte sommerdage. Er der malurt i bægeret, er det at albummet lyder akkurat som Teen Dream, men if it aint broke don´t fix it.
10.07.12 – Pearl Jam – Forum
De gamle drenge viste ingen alderdomstegn Pearl Jam leverede i sandhed en fin koncert i går i det udsolgte og bagende varme Forum. Led…
Pg. Lost: Key
Pg. Lost er fortsat ypperligere spændingsopbyggere og mestrer kunsten at ramme både det æterisk smukke og tænderskærende voluminøse helvedesbombardement i ét og samme nummer. Den knusende melankoli kontrasteres af endorfinfremkaldende lykkefølelser og vice versa.
The Dandy Warhols: This machine
Ved første lyt er This Machine på alle måder en behagelig, let spiselig og pænt iørefaldende melodibombe, men ved nærmere bekendtskab lurer kedsomheden og det oppustede ingenting under de to håndfulde poprockede indiewannabees uden synderlig sjæl og nerve.
Children Of Bodom: Holiday At Lake Bodom (15 Years Of Wasted Youth)
Kan man lide powermetal med et twist af melodisk deathmetal iblandet momentvise Pantera-grooves og lejlighedsvise input af dramatiske proggede keyboards, ja så er finske Children Of Bodom et fint bekendtskab.
President Fetch: Stamina
Selvom President Fetch har haft sit larmende virke i 25 år, er der ingen metaltræthed at spore på Stamina. Tværtimod er kvintetten i stødet og der er ikke skyggen af blodfattige sange fra de gamle drenge. Den punk´n´rollede signaturlyd er still going strong.
Shiny Darkly: Shiny Darkly
Københavnske Shiny Darkly er på alles læber i øjeblikket og deres selvbetitlede debut-ep er da også en både selvsikker og stilsikker udgivelse. Trioen tager i den grad afsæt i 80´ernes mørke, narkotiske univers og særligt ét band må stå højt på drengenes idolliste, – Joy Division.
Jonas Munk: Pan
Pan´s motoriske analoge synthesizere fylder meget – også lidt for meget – og selvom de varme, indimellem næsten svimlende bevidsthedsudvidende droner bestemt har gode sider, kan jeg bedst lide Munks soloudspil, når han blander sine stonertoner ind i elektronikken.
24.05.12 – Kent – Store Vega
Kent kørte en koncert der fra start var præget af både dårlig og for lav lyd, stilstand og musikalsk kedsomhed og irriterende pænhed, hjem mod slutningen af sættet i en blanding af arbejdssejr og erkendelse af, at hitsne er utallige og må og skal rystes ud af ærmet, hvis en kent-koncert skal blive en succes.
14.05.12 – Paradise Lost – Lille Vega
Lad og ligegyldig aften i selskab med fortidig storhed Efter finske Swallow The Sun havde ledt os rundt i en god håndfuld sange –…