15.03.13 – Raveonettes – Store Vega
Raveonettes kørte aftenen hjem på fede melodier uden meget unødigt fyld, en fremragende lyd, en udpræget fornemmelse for mørke fortættede stemninger, musikalsk skarphed og så den satans coolness.
02.02.13 – Sunn O))) – Den Grå Hal
Frontallappen ryster, fontanellen syder, bukserne blafrer, ørerne er på ekstremt overarbejde på grænsen til det ubærlige, mellemgulvet presses og solar plexus går i dissonansfrekvens, der giver skiftes vel,- og ubehag. Ja selv rectum synes ikke at gå fri, for min sidemand fjerter og har et plaget ansigtsudtryk.
Benjamin Gibbard: Private Lives
Fraset centersangen ”Something Rattling (Cowpoke)”, der er en herlig tex-mex horn-inficeret mariachi-sang og lidt blid acapella på åbneren ”Sheperd´s Bush Lullaby”, er der intet nyt under Gibbards sol, men det gør ikke spor, for hans sikre øre for den lidt skæve og melankolske popsang er i spil langt størstedelen af tiden på Former Lives
The Foreign Resort: Scattered & Buried
Scattered & Buried er et besynderligt album, der af uransagelige årsager skal inkludere alt det materiale The Foreign Resort ligger inde med. Det giver en lettere skizofren oplevelse, hvor man valser rundt mellem sublime øjeblikke, der så veksles med andre stunder der skuffer fælt
25.11.12 -The xx – Falconer Salen
Denne sidste søndag i november blev en udpræget gennemarbejdet blanding af steril æstetik og varm groovy organisk musikalitet på højt højt niveau. The xx formåede at løfte deres undseelige moderne vuggeviser ind i et både pumpende og spillevende setup, der gik efter både benene, eftertænksomheden og de dybdeborende og pulserende basfrekvenser.
14.11.12 – Katatonia – Amager Bio
Katatonia er et gudeband, der sjældent – hvis ikke aldrig – formår at forløse sin storhed på en scene, alligevel vender jeg altid snuden mod hovedstaden, når de spiller, i håb om at netop denne gang bliver koncerten hvor alting går op i en højere enhed.
Kloster: Ni Salmer Og En Aftensang
Mikael R Andreasen er i sandhed en ener på den danske scene, og han formår at gøre sin kristne overbevisning til almene omfavnelser af stor ynde. Små enkelt spillede – oftest underspillede – salmer af skønhed, sat med en uhyre flot intimitet, der giver en følelse af nærvær og sammenhæng.
The Soft Pack: Strapped
Den uomtvisteligt poppede side debuten var gjort af, blev konstant splittet ad af lige dele charme, humor, frækhed og en satans forførende sans for røvsparkende energi, der gav en frisk fyrighed. Strapped er så godt som tørlagt for samme evne til at skabe enkle, men langtidsholdbare knaldperler.
Toy: Toy
Toy har smidt tolv ambitiøse debutsange, der bestemt har momenter og anslag til noget stort, men som ikke er flyvefærdige endnu. I hvert fald sidder jeg ofte med en ”lige ved og næsten, hvis bare” -fornemmelse i kroppen, når jeg lytter til albummet.
J. Tex & The Volunteers: House On The Hill
Når jeg nu nævner inspiration fra og tydelige paralleller til adskillige andre bands, kunne man spørge sig selv, hvor vidt J. Tex & The Volunteers har sin berettigelse. Her må svaret blive et rungende ja, for det er gjort med så stor autencitet og overbevisning, at jeg gerne vælger danskerne til.
Neurosis: Honour Found In Decay
Honour Found In Decay er en mageløs plade – hvorvidt det er Neurosis bedste album vil tiden vise – men efter ”Raise The Dawn”´s sørgmodige violiner lukker det massive værk, er man gjort af overjordisk stof, hvis man uden pause tør trykke på play én gang til.
My Dying Bride: A Map Of All Our Failures
Flot og dystert album mangler lidt variation i længden A Map Of All Our Failures er My Dying Brides ellevte udspil, siden debuten As…
Ungdomskulen: Secrecy
Mathpop eller progpop er bare to prædikater, man kunne smide efter trioen, men det ville ikke yde dem retfærdighed, for der er mange andre ting i spil også. ecrecy er helt sikkert ikke til den konservative lytter, men er man åbensindet og elsker en på opleveren, kan Ungdomskulen levere soundtracket til et spændende bekendtskab.
15.10.12 – Ultravox – Amager Bio
De gamle synthrock-helte i Ultravox leverede en fornem koncert i Amager Bio. Intet mindre end 26 numre præsenterede de det aldrende publikum for og sikke en sætliste.
12.10.12 – Veto – Store Vega
Gammel kærlighed ruster aldrig. Veto er i mine øjne eneherskere på den danske elektrorockscene. Unikke og sindssygt effektive i deres rigide udtryk. Vel gør…