6
Mutoid Man havde fået den svære opgave at følge op på mesteren Neil Youngs mastodont koncert på Orange Scene kort forinden. Det var svært at omstille sig, for det var vitterligt en helt anden skæg og ballade attitude, man blev mødt af hos den amerikanske trio lidt over midnat fredag.
5
Når Bellens rammer som i den ældre sang “Caterpillar” er han næsten urørlig god. Hans barytone røst spilles her op mod en lidt mere uptempo sang, der kan minde om det, han laver i I Got You On Tape. Lidt mere knaster og kras guitar gør, at man vækkes af sin dvaletilstand og begynder for alvor at lytte.
6
Seneste single “I Would if I Could but I Can´t” lukkede koncerten, der led lidt under at være så kort. Flere udtrykte frustration, da trioen forlod den store hovedscene efter blot små 70 minutter og det er da også ærgerligt, for de havde publikum i deres hule hånd, mens showet stod på.
9
Australske Tame Impala leverede et flerfarvet festfyrværkeri af en koncert på Roskilde Festival, hvor de
7
Foals kom på hårdt arbejde med en begrænset crowd og silende regn, men de kæmpede hårdt for det og fik stablet en rockkoncert på benene, som særligt folk i pitten nød godt af.
8
Hurray for the Riff Raff leverede americana blandet med country og bluegrass til stor fornøjelse for et publikum, der både fik sat svaj i hofterne og som fik stof til eftertanke med bandets politiske budskaber.
6
Koncerten igår nat bar præg af, at det var svært at adskille de nye numre fra de gamle. Nogle vil proklamere at det er et plus, men personligt kunne jeg godt ønske lidt mere variation i materialet.
7
Der var ikke plads til mange dikkedarer eller sidespring, da Chvrches indtog Arena. De var kommet for at give folk et fest, og det gjorde de!
10
PJ Harvey gav os denne aften en kompromisløs, velkoreograferet og helt igennem smuk koncert, der var fornemt eksekveret og helt unik på festivalen so far. Vildt, at hun formår at holde et publikum i ave og ærefrygt i 100 min. På et tidspunkt hvor de fleste peaker og har deres beruselses-primetime
7
Courtney Barnett smadrede sig igennem en kompromisløs koncert, hvor hun gav publikum punchy rock, men heller ikke meget mere end det.
7
Den islandske sanger Júníus Meyvant spillede funky bigband soulrytmer en tidlig eftermiddag, hvor han nænsomt fik vækket de slidte festivalgængere, der havde fundet vej til Pavilion.
8
At The Drive-In leverede præcis den koncert man kunne ønske sig.
9
Alt stod i perfekt ascendant med månen og dermed fik Sleep bundet en rød tråd fra månelandingsintroen til koncerten gik mod ende til tonerne af ”Cultivator/Improved Morris”, der lukkede nattens oplevelse med en højt løftet fuckfinger til profetien om at rocken skulle være død.
6
Den spanske all girl kvartet Hinds spillede deres lo-fi garage rock for en hård kerne af fans, mens nysgerrige festivalgæster dryssede ind og ud af Pavilion. Desværre faldt nyhedsværdien hurtigt, som melodiernes monotoni satte ind.
8
Slayer når rundt om de fleste klassikere og når man hører numre som ”South of Heaven”, ”Raining Blood”, ”Seasons in the Abyss” og den store finale ”Angel of Death”, ved man præcis, hvorfor man gang på gang stiller til en Slayerkoncert. Hver gang!