15.08.19 – The Wailers – Docken
bySelvom Bob Marley døde for snart 40 år siden lever både fortællingen om og musikken af ham i bedste velgående.
Selvom Bob Marley døde for snart 40 år siden lever både fortællingen om og musikken af ham i bedste velgående.
Måske er The HU at finde på Copenhells store scene til næste år, for der er masser af potentiale i de unge mongoler, når de har fået flere numre at vælge imellem, og når publikum kender dem bedre. Og tilsat lidt pyroteknisk sceneshow vil mongolerne helt sikkert sælge billetter med deres unikke og besnærende musik.
En STOR ros til de fremmødte denne aften, som under hele aftenen undlod at knevre løs. Der var total stilhed i salen under numrene og med et lydhørt publikum, der lod sig opsluge af Lissies tilstedeværelse i rummet og gav hende plads.
Første gang, Kim Wilde optrådte for et live publikum, var i Antvorskov Hallen tilbage i 1982. Hendes producer var simpelthen bange for, at den unge sangerinde ville floppe på scenen, så hellere tage chancen med et lokalt publikum, lang væk hjemmefra, inden hun skulle møde sit hjemmepublikum, hvor en dårlig koncert ville påvirke pladesalget negativt. Denne aften var hun tilbage i Roskilde med et solidt poprockshow af højeste klasse!
Svenskerne er både klassiske og klichéfulde, men den store forudsigelighed bliver pisket sammen med et skud punk og garage som en kloning af AC/DC og Ramones. I aften viste Hellacopters, hvordan de på en livescene formår at skyde endnu mere liv i deres bagkatalog.
DOD er gennemrutinerede og velspillende og med et solidt bagkatalog, der veksler godt med temposkift fra det punkede til det sumpede, som nærmest går i stå på stedet. Men hold kæft, det lyder fedt, når først kvartetten fra den jyske hede får spillet sig varme.
Heavy metal blev skabt ca ti år, før Saint Vitus blev dannet i 1979, af især Black Sabbath, som spillede med en tyngde og en dyster atmosfære, som aldrig er blevet overgået siden. Men musikken behøver ikke nødvendigvis være bedre end originalerne, bare det har sit eget momentum at byde på. Og det har Saint Vitus stadig i dag – 35 år efter deres mere eller mindre stilskabende debutalbum tilbage i 1984.
Colter Walls mørke stemme og hans evne til at fortælle historier med sine tekster og musik går op i en højere enhed og gør ham til et ganske autentisk bekendtskab. Denne aften kom han og bandet dog slet ikke ud over scenekanten.
Bandet spiller med en tilbagelænet nonchalance, bortset fra frontmand, sanger, guitarist og trommeslager Sully Erna, der nærmest er en énmandshær på scenen.
Loppen blev denne aften invaderet af tyske krautrockere med halvdansk islæt og en eksplosiv ladning determineret tysk Krupp-stål med boblende spillelyst.
Bortset fra enkelte missere blev denne koncert endnu en triumf for multiekvilibristen Wilson, der med sit formidable hold ganske enkelt aldrig skuffer.
Baal overrasker konstant i deres musik, med de mange twists og særlige passager, der er i deres livemusik. Det er rock der møder cabaret, og det vilde der møder det rørende. Torsdag aften skuffede de ikke i Amager Bio.
Den franske multiinstrumentalist FKJ udviste stor overlegen musikalitet i sit utrolige visuelle enmandsshow. Selvom det var fantastisk at være vidne til som publikum, var det først til allersidst da FKJ erstattede det majestætiske med det mere jordbundne, at hans talent og nærvær skinnede igennem.
Det var fjerde gang for undertegnede at opleve John Garcia på Loppen. Og det er altid spændende at se, hvor meget han graver tilbage til Kyuss-æraen og spiller de gamle klassikere, som efterhånden har mere end tyve år på bagen.
Poleret rebelskhed Det var med bange anelser, at jeg onsdag aften bevægede mig mod TAP1, i den tidligere spritfabrik på Amager, for at høre…