7
En helt igennem glimrende koncert, hvor eneste anke må være, at lyden godt måtte være flere nyk højere. Det havde klædt aftenens ellers glødende præstation at få de rette decibel-bank i solar plexus, så man fik de godtgørende knubs og blå mærker, en elektronisk koncert kalder på.
7
Efter 90 min takker Fu Manchu af og kan klappe sig selv på skulderen over en præstation, der måske ikke går over i historien, men som så sandelig giver folk, hvad de er kommet for – en fest af de tunge uden de store dikkedarer eller fortænkte, overgjorte og komplekse numre.
9
En magtdemonstration er til ende efter 150 min. fabelagtig koncert i noget, der må betegnes som en af Wilsons bedste præstationer på dansk grund. Femte gang jeg ser ham og denne var utvetydigt hans mest suveræne udførsel af egne og Porcupine Trees sange.
8
Der er ingen tvivl om, at publikum blev taget med down memory lane, sammen med en engageret og tændt Ian Anderson. Og generelt var der en rigtig fin stemning i den store rå betonsal, der heldigvis også leverede en fin lydkvalitet – selvom der blev spillet umanerligt lavt. Men man har nok været bekymret for, om musikken ville overdøve Andersons stadig virile stemme, der dog ikke besad fordums kraft.
2
så indtræffer katastrofen. Kerr og Co. stopper koncerten og ind træder en skotsk promoter med tre skamler og så skal vi pludselig overvære et kvarters inderligt ligegyldigt interview, der fuldstændig sælger koncertens intensitet. Eklatant fejldisposition og koncerten dør langsomt men sikkert ud
6
Norske Execration og Reptilian bliver beskrevet som ”Cremen fra den mest pilrådne gren af Norges metaltræ” på Pumpehusets hjemmeside, og efter aftenens optræden håber jeg, at der snart er nogen der saver den gren af og smider den på bålet.
8
Denne aften i Pumpehuset gik de islandske læderdrenge fra Sólstafir på scenen, fuldt udstyret med veste, rottehaler og fuldskæg, som kun nordiske vikinger kan have. Musikken var en blanding af støjende metal og mere psychorienterede passager, hvor det hele kørte ned i tempo og lydstyrke, for kun at rejse sig igen som en gigantisk atlanterhavsbølge, på vej til at opsluge vores syndige hoveder.
8
Tank and the Bangas er et kendt ansigt på den New Orleanske musikscene, selvom bandet laver musik man normalt ikke forbinder med byen. Deres evne til at blande genrer og Tank’s evne til både at synge med stor stemme og fremsige digte, giver dem en frisk lyd, som danskerne var vidne til i aften. Bandets flamboyante stil og mangefacettede lydunivers, gav publikum en oplevelse ud over det sædvanlige.
9
Bohren har efterhånden lavede en del studiealbums, siden de debuterede med Gore Motel i 1994. Denne aften var fokus dog – heldigvis – lagt på de tidligere Sunset Mission (2009) med det fantastiske nummer ”On Demon Wings”, og en perlerække af numre fra bandets måske bedste album Black Earth (2002). Der var dog også afstikkere til nyere materiale fra Dolores (2008) og Piano Night (2014), men fælles for alle numrene var den kølige, distancerede, men alligevel dybt koncentrerede måde, de blev leveret på.
9
Lad det være sagt med det samme, at Lanegan leverede måske nok hans bedste live performance i mine øjne, siden jeg så ham første gang solo i 2002.
9
Newyorkeren Photay er ikke bange for at blande og eksperimentere med kunstigt konstruerede og naturlige optagelser af lyde. Hans baggrund som trommeslager og brugen af let vokal, giver tilbagelænet og stemningsfulde elektroniske rytmer, der ikke kan holde dansefødderne i ro. Musik, og en koncert, der taler til kroppen.
8
Med russisk musik i blodet og en filmisk tilgang til musikken, får canadiske og Berlin-baserede Michelle Gurevich skabt tørre, underspillede fortællinger om intense, konfliktfyldte, seksueltdrevne og dødsdømte forhold. Hendes tilstedeværelse på scenen er uhøjtidelig, selvironisk og får hende til at fremstå i fuldkommen øjenhøjde med sit publikum – både i bogstavelig og åndelig forstand.
9
Kongen af skandinavisk rock lagde Vega ned En frapperende vital koncert, var hvad der mødte et propfyldt Store Vega. Præcis kl. 20.30 helt som…
6
Drenget charme og selvtilliden er i orden hos den multitalentfulde jamaicanske-amerikanske Masego. Han producerer alt musikken selv og behersker samtlige instrumenter og sang, med saxofon som hovedinstrument. Han skabte en fest på Ideal Bar, med nærmest tropiske fornemmelser, med en optræden, der til tider godt kunne virke lidt useriøs og lalleglad.
9
Pumpehuset lagde ryg til en ordentlig omgang norsk metal denne aften, hvor Satyricon, et af de bærende navne indenfor den norske black metal-bølge var på besøg med deres niende studiealbum Deep calleth upon Deep frisk på fad. Og det var et tungt og dæmonisk et af slagsen!