Koncerter & festivaler
En trubadur og en folkesanger. Det har gjort Lars Winnerbäck til en af Sveriges mest populære sangere. Interessant var det, at Winnerbäcks band sommeren over bl.a. består af de tre Hellacopters-medlemmer Nicke Andersson, Anders Lindström og Robban Andersson. Jeg var spændt på, hvad det ville betyde for koncerten på Odeon.
De gamle drenge viste ingen alderdomstegn Pearl Jam leverede i sandhed en fin koncert i går i det udsolgte og bagende varme Forum. Led…
Heavy metal på Orange Scene søndag eftermiddag. Tømmermænd og træthed i luften. Hvordan synes du selv det lyder? For mig lød det på forhånd som en utaknemmelig opgave for amerikanske Machine Head, men opleves det skulle de.
Voodoo-majestæten holdt seance på Arena. En af de fornemmeste opgaver Roskilde Festivalens bookere har påtaget sig, er at præsentere festival folket for ny musik,…
Det var ikke The Orange Feeling, men nok nærmere The Alabama Shakes Feeling, og den var varm, rar, vild, medrivende og oplivende. Det var magisk, at Alabama Shakes’ bluesrock søndag aften kl. halv ni kunne fange så mange trætte festivalgæsters hjerter. Alabama Shakes var suveræne.
Merrill Garbus repræsenterer den kvindelige gør det selv ånd, og hvis jeg nogensinde skulle interviewe hende, ville jeg ihvertfald aldrig drømme om at spørge om et så dumt, men desværre også ofte stillet, spørgsmål som: “Skriver du din musik selv?”
Særligt Justin Verners moderne gang i folk-rock giganternes sko, bekræftede at han allerede har overgået legendariske Jeff Buckleys storhed, og er det 21. århundredes bedste bud på en ny Neil Young.
Da Mew nåede til ekstranumrene, der bestod af de ellers stærke ‘Introducing Palace Players’, ‘Speciel’ samt det nye nummer, var koncerten allerede afsluttet. Bandet sluttede nemlig hovedsættet af med den altid smukke ‘Comforting Sounds’, og når det nummer er spillet, er en Mew koncert slut. Basta! Man fristes til at kalde det et selvmål, men dog et utrolig smukt et af slagsen.
Især Mikkel Boldings guitar-støj og hypnotiserende synthesizer-lyde, gjorde sit for at sparke lidt liv i en ellers ret kedelige koncert, men på trods af Boldings ligheder med beat forfatteren Allen Ginsbergs karakteristiske udsende, var koncertens spændingskurve meget jævn, og uden de store højdepunkter. Tværtimod virkede det mere som en tilbagelænet øver, en tømmermandsramt søndag formiddag.
Selvom Roskilde Festival ikke har præsenteret det bedste program i mands minde i år, var offentliggørelsen af svenske Refused et kærkomment syn på plakaten. Efter 14 års dvale og med garanti ekstremt mange tilbud om reunioun-koncerter, havde Dennis Lyxzén og co endelig valgt at tage på tour igen sammen.
Guitargeniet og hans legeplads For de fleste er Jack White synonym med The White Stripes, men i år udkom hans første soloalbum. På Roskildes…
Tunghed, men intet tungsind Man skulle være lidt af en natteravn, hvis man ikke ville gå glip af amerikanske Crowbar og deres sydstats sludgemetal…
Baroness var et meget ventet rocknavn på årets Roskilde Festival. De er et af flere bands, der har forsøgt sig med at smide metalgenren ind i smeltedigel for at ramme sin helt egen unikke stil. Kvartetten fra Georgia har blandet progressiv rock og metal, med psykedeliske elementer, hvilket har gjort dem til et populært navn.
Engelske Spector henter inspiration fra flere forskellige steder. Energien og tempoet i musikken leder tankerne mod både The Killers og Kaiser Chiefs, men når man ser de unge englændere i deres blazere og højt knappede skjorter og hører deres brug af synths og keyboard, kan stilen også sagtens lede tankerne mod navne som Roxy Music, Spandau Ballet og Ultravox, som sagtens kunne være stilikoner for Spector.
Man kunne frygte at det vemodige og indelukkede musikalske univers ikke ville kunne føle sig hjemme på den store scene, men det lykkedes nu meget godt fredag aften. Det var sikkert, godt og business as usual.