Koncerter & festivaler
En perfekt og formfuldendt aften med et band der tør dvæle ved stilheden og ligeledes give køb på fornuften og brage manisk igennem. Organisk, rig på stemninger, flot opbygning fra det sarte og asketiske til det mere voldsomme og utrygge. Simpelthen den bedste koncert fra Tindersticks hånd i umindelige tider.
Ed Sheeran var på samme tid kæk, charmerende og en musikalsk sprællemand på scenen. Det overraskende unge publikum forstyrrede min oplevelse af koncerten på både godt og ondt, men denne aftens møde mellem englænderen og hans yngste fans kom både Sheeran og fans trods alt ganske godt ud af.
På godt og ondt var der til tider meget langt mellem Trevor Powers soveværelse i Idaho til Lille Vega i København, da det ret sparsomme set up ofte gav sangene en helt andet klang, end på The Year Of Hibernation. Det var ømt og imtimt, men i længden også en smugle kedeligt.
Som altid klappede Rammsteins imponerende pyroteknik perfekt tirsdag aften i Forum. Som altid havde de en plan for aftenen klar, og som altid lykkedes det også i aften til fulde. Ild, eksplosioner og små-masochistiske indslag mundede ud i en potent kombination af en rockkoncert og et teatralsk show.
De gamle drenge i Simple Minds stillede mandag aften på Vega foran et udsolgt publikum. Bandet bestod af de tre oprindelige medlemmer, trommeslager Mel Gaynor, guitarist Charlie Burchill og selvfølgelig frontmanden Jim Kerr. Det blev til en bestået koncert, men heller ikke meget mere.
Chairlift leverede en moderne og intelligent pop opvisning, der bringer håb om et popnavn der kan gøre op med tidens degradering af begrebet popmusik. Forhåbentlig udnytter dette land gruppens potentiale, så næste gang de besøger os, lad os sige på Store Vega, vil koncertens højdepunkter strække sig over hele sættet, for et langt større publikum.
Det keltisk inspirerede rockband fra Massachusetts, har irsk blod i årerne, hvilket er grunden til, at den irske folkemusik har sneget sig ind i deres eller hårde tempofyldte rock. Der var gang i den i Store Vega denne aften. Dropkick Murphys var i topform, og de beviste, at deres vellykkede blanding af rock, punk og irsk folk, skal høres live.
Kald genren hvad du vil, men rytmen og flowet i Kaizers musik, kunne ingen i salen stå stille til torsdag aften. Nok var det interessant at stifte bekendtskab med Kaizers nyeste materiale, men det var gruppens ældre materiale, som 1500 inkarnerede fans ventede på, og som fik dem til at nå kogepunktet.
En mesterlig lektion i hvordan metal skal skæres. Efter lydmudder og volumenproblemer ved de seneste 3 besøg på dyrskuepladsen under henholdsvis grønt og orange…
Oh No Ono gav deres sidste koncert i Vega i forbindelse med støttekoncerten for Moono studiet, der tidligere på året fik stjålet musikudstyr for en mindre formue. Vores skribent fortæller om sit første og sidste møde med det danske band.
Der er ingen tvivl om, at Motörhead har komponeret nogle af de mest slidstærke numre, som man fik gode smagsprøver af denne aften. Men gik man skuffet hjem, eller med et smil på læben, er et spørgsmål om, hvad man forventer til et show med det ja, legendariske band.
Det er som om Ryan Adams ikke længere passer på hypotesen om, at en trist singer-songwriter er en god singer-songwriter. Tværtimod virker han gladere end nogensinde – og samtidig mere stabil end nogensinde. Det var også tilfældet ved aftenens koncert i en kirke i Malmø.
Lyden i den pænt besøgte sal var glimrende, lyssætningen fornem og publikum fremstod prisværdigt stille, ja næsten ærefrygtigt, men alligevel forlod jeg Falconer salen med en lidt tom fornemmelse, måske fordi det hele var sat i scene og ramme uden indskud af overraskelser
Sidste gang Heather Nova gæstede Danmark, var til en neddæmpet, akustisk koncert i Koncerthuset i Ørestaden, hvor hendes sange blev præsenteret intimt, nedbarberet og skærende rene. Denne aften i Lille Vega havde Nova taget sit backingband med og skruet markant op for det rockede islæt, der også er i hendes sange.
Stemningen var høj og forventningerne ligeså, mens publikum stod på tæer og skuede efter bandet. Og forventningerne blev bestemt ikke gjort til skamme med et usandsynlig veloplagt The Kooks, som fra start til slut var en stor eksplosion af positiv udladning