Evnen til at gribe lytteren er umiskendelig, hvad enten finnerne er gået den elektroniske, den rockede eller den poppede vej. På dette nye album skiftes mellem poppede glasklare melodier, små skøre skæve elektroniske indfald og en solid blues-funderet retro-rock.
Søren Lau stiller sig op i rækken af dansksprogede kunstnere, der rigtig gerne vil, og som kan en masse. Han har teksterne og fortællerevnen med sig, men mangler lidt i det sangskrivningsmæssige, i arrangementer og instrumenteringer.
Med dette femte studiealbum siden Dave King & Co stævnede fra land i 1997 har de bevist sig sejlivede nok og med masser af godt og solidt sangmateriale til, at man sagtens kan gå om bord i skuden og feste med.
Det er umådeligt svært ikke at være begejstret over den måde, talentet nærmest flyder over på Konkylie. Det er ikke den svære 2’er, men den suveræne 2’er, og der mangler blot endnu et nummer som “Kelly” før det ville være perfekt.
Det er tæt på, at idéerne bliver så mange, at de tager fokus fra hinanden. Det er egentlig de eneste anker der er til denne sprudlende EP, der på et par numre er så dragende og tiltalende, at det er et under, at The Shallow Man endnu ikke har udsendt sin debut.
Under psedonymet 13 & God gemmer sig det umage par The Notwist og de californiske Anticon-drenge Themselves. En spændende tanke på papiret javist, men i praksis fungerer det langtfra optimalt.
Tag Bloc Party’s tykke bund og melodiøse powerrock og kombiner det med Yourcodenameismilo’s beskidte hardcore, og du har i udgangspunktet en retningspil på, hvorhen de unge legionærer bevæger sig hen.
Berlin-baserede The Pattern Theory spiller en tilforladelig og gennemtæsket postrock. De ville elske at ligge i ske med Tortoise, men mangler helt amerikanernes fornemmelse for den store melodi gemt inde i et rum af stor kompleksitet.
Der er masser på spil på Summer Echoes, og giver man albummet en chance for at krybe ind i sjælen med alle sine farver og stemninger, er der en fin og kantet belønning på den anden side af bjergvæggen.
Endnu en kunstner fra Moribounds pladeselskab giver sit bud på en version af blackmetalgenren, og det er ikke et bud på genren, som ville blive solgt for et højt beløb, hvis det var på auktion.
2 er en plade der skal høres et par gange før effekten for alvor rammer. Der bliver krævet en del af lytteren, men for denne anmelder er der ingen tvivl om at årets rockudgivelse kommer fra Black Country Communion.
Stilen er en blanding af rock og dødsmetal, med guitaren og keyboardet som ligeværdige partnere. Til forskel fra de andre albums med Tomy Joutsen bag mikrofonen er der blevet mere plads til metallen på The Beginning of Times.
Er man forfalden til eksempelvis Current 93 eller Mount Eerie, eller blot nysgerrig overfor et unikt og sjældent værk i dansk musik, vil Klosters album skabe en times eksistentielt reflekterende rum.
Er du til svajende ambient, der søvnigt smyger sig op ad dine sanser, mens du slumrer veltilpas i et køligt rum en sen sommeraften, er Winterlight lige sagen.
Det er noget andet, noget helt helt andet. Det lyder unægteligt som endnu et dansk udspil fra den danske rap-elite, men der er noget, der er helt helt anderledes med Per Vers’s Ego