De nominerede til Underground Music Awards ’11 er klar
byDer har været et væld af tilmeldinger til dette års Underground Music Awards. Og inden de endelige nominerede har kunnet ligge klar har først…
Der har været et væld af tilmeldinger til dette års Underground Music Awards. Og inden de endelige nominerede har kunnet ligge klar har først…
Efter en årrække med knap så gode albums er R.E.M. med Collapse Into Now tilbage i fuldt vigør. Det er ikke et decideret rockalbum, som deres seneste Accelerate var det, men blander genrerne godt og vækker gode mindelser til bandets bagkatalog – uden at være bagudskuende.
Kan Diamond Drive holde sig tilpas væk fra de melodiøse sekvenser i numrene og fokusere på det tekniske og det hårde, er der absolut god grund til at se frem til et mere sammenhængende udspil fra metaldrengene fra Århus.
Det er som om, at Ciccone Ritchie ikke helt ved, om følelserne skal være vrede og storladne, eller om de skal være mere neddæmpede på en ked-af-det-agtig måde. Det giver store forvirringer for mig, og jeg bryder mig bedst om de steder, hvor bandet lader mig som lytter komme tæt på. Det sker på et enkelt nummer, og jeg krydser fingre for, at det er den retning, bandet vil søge i fremtiden.
Several Shades of Why indeholder lune og fine sange der åbner sig over tid med kun ganske få trivialiteter, alt sammen udført som gedigent gennemarbejdet håndværk. Albummet er dermed et eklatant eksempel på en grower, der giver indsatsen mangefold tilbage, hvis man møder det med rette tålmodighed.
I sidste uge udkom R.E.M.’s nye album Collapse Into Now. Videoen til singleforløberen ”Uberlin” var en stille animationsfilm, der kan ses nederst. Nu har…
Norman Palm får absolut vist lidt mere af sig selv, men han efterlader stadig et klart indtryk af at være en kunstner, der ikke er helt overbevist om sit eget udtryk og sin egen retning. Der er stærke momenter undervejs, men der er også aldeles ligegyldige og unødvendige numre, der lægger en klar dæmper på begejstringen.
Inde på Musicboxblog kan man nu høre det første nummer, ”Longing to Belong”, fra Eddie Vedders kommende soloalbum. Albummet er Pearl Jam-sangerens andet soloalbum,…
Greg Dulli er kendt fra flere sammenhænge, især Afghan Wigs og Gutter Twins, og med sin karakteristiske vokal og med sin dybt personlige tilgang til rocken over motown og grunge, skaber han med Dynamite Steps et følelsesmættet og dybt bekymrende udspil.
Ligegyldighed er desværre det eneste Human League efterlader en med. Credo er simpelthen spændt til bristepunktet med fattige melodier, tynde og komplet uinteressante synthtemaer, der ofte er så cheesy, at det grænser til det ufrivilligt komiske.
Hvis man skal tro Ryan Adams’ Facebook-side, så skal danske Ryan Adams-fans til lommerne. På en statusopdatering for halv times tid siden skrev Ryan…
Med flotte anmeldelser, gode salgstal og i det hele taget stor positiv omtale er Jonas H. Petersen kommet ud af nærmest ingenting, og det har taget mange af os – og formodentlig også ham selv – med storm. Hans lille forårsturné bragte ham og Hymns from Nineveh i aften til Huset i Magstræde i København.
Amerikanske The Hundred In the Hands, som består af Eleanore Everdell på vokal og synths og hendes makker Jason Friedman på bas, guitar, dub, sample og alt det løse, bød ifølge bandbeskrivelsen og deres seneste to udgivelser op på elektronisk, sfærisk pop.
Build A Rocket Boys! er primært et afdæmpet album. Der er langt mellem de store melodiske armbevægelser, og i længden bliver nogle numrene en smule trættende. Særligt på den meget stillestående – og heldigvis ligeså korte – ”The River” går det næsten i stå. Derfor passer albummet for undertegnede og bedst til en stille morgen med en kop te og en avis end til intens lytning.
Det er utvivlsomt teknisk velfunderede og dygtige musikere, men der er et befriende fravær af genrens noget hyppige svælgen i musikalsk masturbation. Albummet er hamrende effektivt og prisværdigt gennemarbejdet. Selvom det er tungt er der masser af rum og fjedrende lethed i musikken