Skæv guitarrock, neosoul, moderne diskovarianter og god gammeldags arbejderrock, indimellem løftet til himmels af storslåede strygersekvenser, går hånd i hånd på forunderlig vis på udspillet. Det hele leveret med sav, mandolin, blæsere og elektroniske remedier udover de mere klassiske rockinstrumenter.
Vega var denne søndag aften varmere end den asfalt, Edwards og co. betræder til dagligt i Denver Colorado og det helvede, som Edwards elaborerer en hel del over i sit tekstuelle univers, var fysisk tilstede i det tætpakkede lokale, hvor kondensen drev ned af væggene, som på det lurvede hotel i Coen brødrenes film Barton Fink
De italienske lunatics i Zu spiller op til avantgarde-dans i Musikcafeen i Huset i Magstræde torsdag d. 27. maj. Holder man af aparte og…
Awesome Color mangler først og fremmest melodier på Massa Hypnos, som fremstår for skitseagtig og ufærdig. Det kunne godtgøres, hvis det musikalske havde noget tilsvarende spændende at byde på, men det er kun tilfældet få steder på albummet.
Man kan indvende, og det med rette, at inspirationen af især Radiohead, men også momentvis Jeff Buckley er tommetyk, men The Black Swan Effect formår alligevel at styre uden om de værste faldgruber og har lavet en ganske fin og velkomponeret rockplade fuld af melodiøsitet og uden gigantiske armbevægelser.
Havde de sympatiske københavnere dog bare taget konsekvensen og sandet, at Malene Ingeman Madsen er bandets ubestridte es – i hvert fald er det hende der løfter musikken op i væsentlige højder, når hun kommer til orde, og valgt at samtlige otte skæringer, der fylder Stille Storm skulle være med vokal, havde jeg været mere gavmild med karakteren.
Dirty Shirt Rock´N´Roll – The First Ten Years viser i al fald med skudsikker tydelighed, hvor stor en medspiller i rockhistorien bandet vitterligt er, og man bliver mindet om hvor nærende, opløftende og energigivende et skud uforfalsket blueset rock´n´roll er.
Anti-musik kunne være et mærkat jeg ville hæfte på Nice Nice. Eneste kohærens i sigte, er de viltre og dominerende trommer og en rastløs energi, for alt andet er fragmenteret og jeg taber den røde tråd adskillige gange undervejs på Extra Wow.
Det en vidtspændende og eklektisk omgang i bred cinemascope man præsenteres for. Man væltes rundt i alskens genrer og har man tendens til forvirring og irriteres over genreskift, der forekommer lige så ofte som når man trækker vejret, vil det være en killer i negativ forstand.
Intet engagement i kilometers sigte, en fatal mangel på musikalsk fantasi, zero gennemslagskraft og minus viljestyrke, men værst af alt en fornemmelse af et band, som har ressourcerne, virkemidlerne og mulighederne for at lave noget godt, men som lader hånt om dette og kun har et skuldertræk tilovers for egne evner.
Munk er utvivlsomt en suveræn udøver af electroniske klange, i samspil med enkle, men smukt klingende guitarfigurer. Over 12 lydlandskaber præsenteres vi for en skønhedssøgende og overordentlig behagelig musikalsk oplevelse, helt uden ord, men særdeles rig på stemninger og både vægtløse og himmelskuende frekvenser.
Beyond The Moot Point’s ganske lovende start, drøner lukt imod glemslen på en tiltagende skidt anden del og efter at førstehåndsforvirringen har lagt sig og jeg har samlet tankerne, må jeg konkludere hverken at være blevet klogere på eller synderlig begejstret for Unity Gain’s debut.
Uskyld og charme går hånd i hånd på 85 db’s tre skæringer og den århusianske kvintet kalder selv deres lyd for Trash Dance. Det trashede har jeg uendeligt svært ved at få øje på, men dancen er der og den er bestemt både god og i højsædet på Ep’en.
Prætentiøst og indadvendt arty er Ep’en og det er bestemt ment positivt, for der er ikke mange, der forsøger det duoen gør i dag, ej heller formidler det så fornemt som på denne lille udgivelse. Det er et udspil som kræver tid og engagement, men som åbner sig som en flagermus der vækkes til live om natten.
The Collibro er intet mindre end et modent, sjældent ambitiøst og dristigt mesterværk fra en flok særegne århusianere, som bestemt ikke sætter deres lys under en skæppe, men som så sandelig heller ikke skal gøre det. Et tidligt, men på ingen måde forsigtigt bud på årets bedste album!