28.10.09 – The Big Pink, Lille Vega, København
Tre kvarters koncert kan være fyldestgørende, hvis de er leveret med stor og gennemført intensitet og som var det livet der var sat på spil, men ingen af delene fik vi desværre i aften.
Electrojuice: Solrock
Electrojuice er et yderst velvalgt navn, for det er noget af en elektronisk vitaminindsprøjtning man indtager, når man drikker af grønskollingernes vitale kilde.
Rammstein: Liebe Ist Für Alle Da
Genbrug kan jo både handles som fine antikviteter og som de lavere rangerende marskandiser varer. Rammstein sælges smukt indpakket som fin antik, men indholdet er altså noget ideforladt og sine steder, så tæt på musiktyveri fra egne tidligere udgivelser, at man næsten kan se Till Lindemann og Co.´s fingre på copy paste knapperne.
The Storm: Black Luck
Den danske rockscenes ægteskabelige pendant til Brad Pitt og Angelina Jolie, med dygtig og gennemkalkuleret sans for at promovere deres musikalske projekt, kaster sig på ny ind i mediemøllens ubamhjertige centrum med deres nye udspil Black Luck.
Officer Kicks: The Six Grand Plot
Det er klassisk britrock uden dikkedarer og med Union Jack tatoveret i panden. Er man positiv overfor den præmis, er det såmænd udmærket det Officer Kicks præsenterer. Det er fint håndværk og numrene sparker røv som de skal.
Brothers Of End: The End
The End er en helt igennem dejlig plade, som vil gøre sig lige godt uanset årstid og humør, for den rammer helt ubesværet både glæde, tristesse, smil og tårer og den bliver simpelthen bedre og bedre for hver tur i afspilleren. Musik som lyder enkelt og ligetil, uden besvær eller store armbevægelser, er oftest det bedste, men samtidig det sværeste at lave – Brother of End kan præcis det og gør det eminemt på The End.
16.10.09 – Kitty Wu – Toldkammeret, Helsingør
Betyder det noget om der er 20 eller 200 mennesker til en koncert, kunne være spørgsmålet. Uanset hvad kunne man godt ønske sig flere mennesker til Kitty Wus fortrinlige koncert. Og at flere fik øjnene op for bandets kvaliteter, både på plade og ikke mindst live.
Shrinebuilder: Shrinebuilder
Kan man leve med at blive afhængig af små 30 min. musik, som man er nødt til at sætte på repeat knappen, er Shrinebuilder et absolut must. Bandet består af fire levende legender som nærmest betragtes som larger than life skikkelser i en musikalsk joint venture. Altså en supergruppe af episke dimensioner hugget i granit.
All Products Made Nice: APMN
Generelt er det lidt svært at se hvor APMN, egentlig vil hen med denne Ep og udspillet virker noget søgende og en kende retningsforstyrret. Ikke desto mindre oplever jeg, at jo mere jeg lytter til deres udspil, jo mere sværger jeg til, at de måske kan nå langt med deres gode melodier.
Aerosol: Airborne
Rasmussens produktion gør brug af masser af rum og små syntetiske støjoverløb, har god fornemmelse for tid, og en økonomisering med virkemidlerne, som er udsøgt og med fingerspitzgefühl for de små og detaljefyldte finesser. Det er en udpræget fornøjelse at lytte til og Aerosol kan sit kram uden noget behov for showoff eller overgjorthed.
Abandon: The Dead End
The Dead End er en monstrøs, barsk, tung og gennemført plade af seismiske dimensioner. Det er et suggestivt og vanvittig intenst værk, som er gennemtænkt helt ud i mindste detalje. Som et bydende nødvendigt og uomgængeligt kunstværk, har den ikke mange konkurrenter på samme niveau. Her er tale om et unikt mesterværk
Starrats: Screw The Consequences
Dansk/svenske Starrats har med udgivelsen af deres 3. langspiller Screw The Consequences, lavet en habil omgang Sleaze rock. De nordiske outlaws, har siden seneste album skiftet sanger – og hans vokal trækker desværre ned i bedømmelsen af albummet.
Mesmer: The Ghost Of A Tennis Court
Det seneste udspil fra Mesmer kan ikke bare sådan sættes på en genreligning, men heldigvis er alt hvad bandet gør af høj kvalitet. På otte numre pendulerer vi rundt, med kun få fællesnævnere, nemlig en udsøgt mørk vokal og en hang til et lettere gotisk univers
Street Sweeper Social Club: Street Sweeper Social Club
R.I.P. Tom Morello Street Sweeper Social Club (SSSC) har udgivet en ligegyldig plade med deres selvbetitlede debutalbum. Bandet består af Tom Morello og Boots…
The First Miles: Ride Against The Wind
Aalborgensiske The First Miles er the working man´s band og de kan indimellem komme faretruende tæt på klicheerne, men bandet holder sig heldigvis fri for, at kamme over i dem. Barmusik er måske et dækkende udtryk, uden at det skal opfattes nedladende, for jeg har stor respekt for bandet.