april, 2010

General Fiasco: Buildings

General Fiasco: Buildings

by

General Fiasco leverer et ganske fint debutalbum, der ikke udfordrer voldsomt, men som til gengæld indeholder masser af fin radiorock, der har lidt mere kant på tekstsiden, end på produktionen. Vi er lidt dybere end hos flertallet af amerikanske collegerockere, men stadig på et relativt overfladisk niveau, hvor det er melodierne og umiddelbarheden, der bærer læsset.

Striving Vines: Can’t Win Them All

Striving Vines: Can’t Win Them All

by

Striving Vines giver store løfter for fremtiden. Debutalbummet er et stort skridt på den vej, der kan føre bandet frem til national og bred anerkendelse. Der mangler måske det sidste twist af variation og et par enkelte overraskelseselementer undervejs, før det er i helt i top.

Corinne Bailey Rae: The Sea

Corinne Bailey Rae: The Sea

by

Det overordnede indtryk bliver, at Rae synger som en engel, men ikke skaber nok variation – eller skriver tekster, som betyder noget. The Sea er et album, som jeg kan nyde lidt nu, men som nok går i glemmebogen, når denne anmeldelse er skrevet.

Groove Armada: Black Light

Groove Armada: Black Light

by

Groove Armada har skabt noget nær et fuldendt album, der går fra afsindigt godt til genialt ved tredje, femte og tyvende gennemlytning. Det er et teknisk vidunderbarn, med solister af en fantastisk spændende tyngde, der giver de strømlinede overflader en tekstur af kød og blod og liv ud over det sædvanlige.

Harper Simon: Harper Simon

Harper Simon: Harper Simon

by

Historien har vist, at det at være søn af en stor musiker ikke er ensbetydende med, at man også selv kan levere varen. Men det kan Paul Simons søn, Harper, og han imponerer stort på sin solodebut af pop, folk og country.

Ent: Welcome Stranger

Ent: Welcome Stranger

by

Fans af Odelay, den tidlige triphop i almindelighed og electronica i den mere lounge-orienterede del af skalaen, vil med sikkerhed finde Hories engelsksprogede projekt både charmerende, spændende og fyldt med boblende vellyd.

Rita Redshoes: Golden Era

Rita Redshoes: Golden Era

by

Det er et dygtigt og langtidsholdbart album, som portugisiske Rita Redshoes debuterer med. Det har allerede et par år på bagen og har blot udvidet sit eget og Rita Redshoes popularitets-territorie langsomt men sikkert. For der er masser af kvalitet, variation og dybde på debutalbummet, der kvalitativt hører hjemme blandt årets pæne overraskelser.

Tobias Fröberg: The Big Up

Tobias Fröberg: The Big Up

by

Alt det, som kunne have fungeret på en let, minimalistisk og uforstyrret måde, bliver pakket ind i forstyrrende elementer, og sangene mangler derfor skarphed og flyder ligeså stille og let gennem opmærksomheden for snart at være borte igen.

Kiss Kiss Kiss: Release The Birds

Kiss Kiss Kiss: Release The Birds

by

Kiss Kiss Kiss debuterer på et forholdsvist højt niveau. De synes dog at vælge de sikre løsninger lidt for ofte, og derfor mangler jeg et lidt klarere billede af, hvem de er som band, fremfor hvem de gerne vil være. Men forudsætningerne for at bygge noget rigtig godt og holdbart op, er helt klart tilstede, for både sangskrivning og udførelse er glimrende.