april, 2010

Black Francis: Nonstoperotik

Black Francis: Nonstoperotik

by

Med Nonstoperotik rammer den legendariske Pixies-forsanger en smuk og tidløs tone i en ligefrem produktion, der giver plads til hans unikke melodifornemmelse. Det går stærkt og er ligefrem bevægende i sine bedste stunder.

Dawn Of Demise: A Force Unstoppable

Dawn Of Demise: A Force Unstoppable

by

Slutresultatet er ikke til at tage fejl af. DOD har fået indarbejdet en solid rutine, og med den flotte lyd på dette album, er det kun bandets egne ambitioner der sætter grænsen for, hvor langt de kan nå på både den danske og den internationale scene for dødsmetal.

Trajve/John Sharling: En Par O A Lamp/Krøller under huden

Trajve/John Sharling: En Par O A Lamp/Krøller under huden

by

Al ære og respekt for, at Trajve og John Sharling har sunde hobbies så som at spille på instrumenter og skrive sange. Og fred være med, at de vælger at indspille det på en cd. Men som anmelder er det vanskeligt at tage Trajve seriøst, når de ikke tager sig selv det mindste alvorligt. Og John Sharling havde været bedre tjent med at lave sine egne cd’er på eget hjemmebrænderi.

Unity Gain: Beyond The Moot Point

Unity Gain: Beyond The Moot Point

by

Beyond The Moot Point’s ganske lovende start, drøner lukt imod glemslen på en tiltagende skidt anden del og efter at førstehåndsforvirringen har lagt sig og jeg har samlet tankerne, må jeg konkludere hverken at være blevet klogere på eller synderlig begejstret for Unity Gain’s debut.

Piroth: Safe Heaven

Piroth: Safe Heaven

by

Søstrene Piroth er ekstremt talentfulde og kan skabe stemninger med deres stemmer, som man skal lede længe efter. Kunsten er først og fremmest at bringe det talent i spil i en sammenhæng, der både tilgodeser stemmerne, lytterne og søstrenes egne musikalske præferencer.

Yapa: Pariwaga

Yapa: Pariwaga

by

Er du et søgende væsen, der gene vil høre vestligt musik filtreret gennem et lokalt studie i Burkina Faso og raffineret af den franske trio, er Yapa et både opløftende og spændende bekendtskab.

Duck and Cover: The Pasadena Recordings

Duck and Cover: The Pasadena Recordings

by

Duck and Cover er et dansk 40’er-country-pop-band, der på nær den manglende skrat fra pladespilleren, ligeså godt kunne have været udsendt den gang for 70 år siden. Man kan kalde det stilsikkert og traditionsbevidst, men alligevel kan det ærgre, at der ikke gives lidt moderne indspark undervejs.

Jens Henrik Horslund: Iskold Vinter

Jens Henrik Horslund: Iskold Vinter

by

Sangskrivningsmæssigt går man aldrig galt i byen med Jens Henrik Horslund, men på denne Ep har han vanskeligt ved at gøre sine sange vedkommende og velfungerende. Først og fremmest er produktionen ikke god ved sangene, og samtidig er udgangspunktet for let, luftigt og poppet.

The Men: Four Good Men And True

The Men: Four Good Men And True

by

The Men er garanteret super festlige at opleve live. På plade er der lidt for meget fest og ballede til min smag, og det er svært at finde de dybere liggende budskaber i svenskernes univers. Den slags er heller ikke en nødvendighed i musikkens verden, men skal man leve af fis og ballade, så skal den leveres lidt mere varieret.

85 db: States Of Happines

85 db: States Of Happines

by

Uskyld og charme går hånd i hånd på 85 db’s tre skæringer og den århusianske kvintet kalder selv deres lyd for Trash Dance. Det trashede har jeg uendeligt svært ved at få øje på, men dancen er der og den er bestemt både god og i højsædet på Ep’en.