Sea of Bees: Orangefarben

Sea of Bees: Orangefarben

Orangefarben er for så vidt et udmærket album, men det kredser i perioder lidt for meget i de samme cirkler, og derfor er det svært at fastholde begejstringen over det fine udtryk, der kendetegner Julie Ann Baenziger. På sine bedste steder lever Sea of Bees til fulde op til debuten, men der er ikke helt nok af disse momenter.

Jonas Alaska: Jonas Alaska

Jonas Alaska: Jonas Alaska

Jonas Alaska debuterer med et spændende album, der varierer fra det fremragende til det mere ordinære. Men nordmanden efterlader et charmerende og smittende indtryk, der bestemt tåler sammenligning med først og fremmest Teitur.

Lasse Matthiesen: Dead Man Waltz

Lasse Matthiesen: Dead Man Waltz

Lasse Matthiesen har begået et singer/songwriter-album på meget højt niveau. Kvalitetsmæssigt styrer han direkte mod toppen af de dygtigste i genren, og Nick Drake og Teitur er svære at komme udenom som referencer til Lasse Matthiesens personlige og fine stil.

Alberta Cross: Songs of Patience

Alberta Cross: Songs of Patience

Alberta Cross debuterede i 2009 og er nu klar med nyt album. Den svensk/britiske gruppe, der nu er bosat i New York, er leveringsdygtig i en kombination af klassisk smudsig rock’n’roll, forrygende folk-inspireret indierock og let klæbrige ballader. Dermed er sløret også løftet for, at dette er et album, der varierer voldsomt i kvalitet.

Julie Michelsen: Julie Michelsen

Julie Michelsen: Julie Michelsen

Julie Michelsen er absolut en dygtig sangskriver og sangerinde, og det viser hun i særdeleshed på de mest stemningsfulde og nærværende numre på dette album. Det er her, at hun for alvor træder i karakter og udnytter sit talent til fulde, mens det bliver lidt mere anonymt, når der sættes strøm i guitaren og tempoet skrues for højt op.

Lissy Trullie: Lissy Trullie

Lissy Trullie: Lissy Trullie

Lissy Trullie er et skørt og usammenhængende bekendtskab, der både overrasker og imponerer i ligeså høj grad som hun forvirrer. Men de gode momenter er af så høj kvalitet, at her er tale om et navn, der – ikke mindst i kraft af det helt særlige udtryk – skal holdes øje med fremover.

Lima Lima: Intoxication

Lima Lima: Intoxication

Lima Lima balancerer på den skarpe kant mellem de personlige og dybt følte beretninger og den udadvendte og festlige stemning. Det er en balance, hvor det er vanskeligt at opfylde alle krav på samme tid, og det virker som om, at Lima Lima lidt for ofte forsøger dette.

Holmes: Burning Bridges

Holmes: Burning Bridges

Det er som om, at Holmes stædigt forsøger at fastholde en enlig god tanke og lade den bære et helt nummer, selvom den ikke har tyngden til det. Derfor kommer for mange numre til at virke uforløste, langtrukne og stillestående, og det er synd, for når Holmes leverer allerbedst, så er det høj klasse fra svenskerne.

Levellers: Static On The Airwaves

Levellers: Static On The Airwaves

Levellers har begået et stærkt album med fremragende musikalske præstationer over hele linjen. Bandet holder det høje niveau fra ”Letters From The Underground” og viser, at 25 år på bagen i deres tilfælde kun er en fordel. Det skarpe udtryk fra de unge dage er tilsat en tilpas mængde modenhed, og kombinationen af folkrock og punk-attitude er fortsat på et højt niveau.

The Pond: The Pond

The Pond: The Pond

The Pond er fuld af overraskelser og små charmerende musikalske afstikkere. Det er ikke dem alle, der virker, men Kathryn Williams formår både at skabe charme, intensitet og cool lounge-stemninger på dette eksperimenterende projekt-album.

Smoke Fairies: Blood Speaks

Smoke Fairies: Blood Speaks

I store træk er der tale om storladne småskingre indie-folk-sange med englevokal – og det er kun når konceptet og det faste mønster for alvor brydes, at Smoke Fairies lykkes. Således er der et stykke vej til samme niveau, som kendetegnede debuten fra sidste år.

Anna Ternheim: The Night Visitor

Anna Ternheim: The Night Visitor

Anna Ternheim viser et skyhøjt potentiale på The Night Visitor, og når den svenske sangerinde leverer sine folk-poppede sange allerbedst, er hun fremragende. Desværre rummer albummet også kedsommelige og stillestående passager.

Spillemændene: EP

Spillemændene: EP

Generelt har Spillemændene skabt en EP, der er højst bemærkelsesværdig, og som bestemt bør vække opsigt. Fortælleglæden er i centrum, og bandet evner at skabe et lydbillede, der til fulde bakker fortællingerne op i et modsætningsfyldt univers, hvor det dystre og tungsindige bliver tilsat et twist af humor og lys.

Alt-J: An Awesome Wave

Alt-J: An Awesome Wave

Det er egentlig svært at komme en beskrivelse af dette album helt nær. Det er eksperimenterende, det er melodisk, det er eksplosivt – og det er slet ikke til at høre, at vi her har at gøre med en kvartet, for lyden antyder, at der kunne være ti gange så mange involverede. Hvis du er til eksperimenterende pop/rock/folk/indie Alt-J.

Spinkelman: Hole In Your Soul

Spinkelman: Hole In Your Soul

Lad de gode idéer få frit løb og lad gerne arrangementerne være lidt mere skæve, end det er tilfældet på størstedelen af ”Hole In Your Soul”. Sangene og udtrykket har potentiale til et lille fint gennembrud, men det kræver lidt mere mod og opfindsomhed i arrangementerne.