På Anna Rosenkildes første EP fremstår hun som en talentfuld sangerinde, der skal smide ydmygheden og pænheden og træde en tand mere i karakter. For alle elementer er tilstede for, at dette kan blive rigtig godt. Og det bliver det, ligeså snart Anna Rosenkilde bliver lidt mere bidsk og smider ydmygheden.
Der er bestemt ingen tvivl om, at Gravity & Grace er et album for de færreste. Men finder man lykke ved den særprægede og nervesitrende vokal og de dystre melankolske sange, så er piano/cello-duoen en forunderlig oplevelse. Under alle omstændigheder skal man lede længe efter en lignende intensitet hos en skandinavisk popduo.
Idéerne er mange, og udtrykket er energisk og heftigt. Var idéerne blevet mere gennemførte og havde været udviklet til deres fulde potentiale, var det måske blevet lidt mindre skitseagtigt. Men som helhed læsser Los Campesinos! for meget på ladet og losser lidt for hårdt til omgivelserne til, at de for alvor hænger sammen.
Genremæssigt er det svært at skematisere Clare & The Reasons, der er lige dele indie, folk, pop og cabaret. Som et mix af Rufus Wainwright, Katie Melua og Feist. En skæv pop-vinkel, der kræver åbenhed fra lytteren, men som betaler mange gange igen.
Det er ikke den rene elendighed, og der er gode elementer undervejs. Men det bliver lidt for sammensat, lidt for rodet, lidt for koldt og lidt for skurrende til, at jeg kan blive draget af det. Men er man til mørk og dyster rockmusik, og er man åben for en aldeles alternativ tilgang til vokal-kunsten, så kan man muligvis finde lykke ved færøske Knut.
Nye udforskere af den moderne blues-scene kan snildt starte her, for Risager leverer varen i høj klasse. Men har man fulgt artistens seneste albums fra sidelinjen, synes Track Record i lidt for høj grad at være ’endnu én i rækken’, fremfor et album, der markerer nyt fra den danske blueskonge.
Den danske sangerinde Annika Aakjær slog pænt igennem med sit debutalbum Lille Filantrop. Nu er hun klar med opfølgeren, der trods debutens mange styrker, overgår niveauet med flere længder. Missionær er et stærkt, modent og slagkraftigt popalbum med masser af kant, nerve og personlighed.
Målgruppen har garanteret allerede et par håndfulde udgivelser med andre kunstnere, der lyder nøjagtigt som dette, og derfor kan det synes relativt unødvendigt at investere i Druedahls rare røst og pæne sange.
Målgruppen er sikkert ganske smal, og det lykkes sikkert ikke duoen at sælge så voldsomt mange eksemplarer af 13 Songs, der ellers burde være et album, der kunne forene musikelskende generationer med hang til dybde, nærvær, følsomhed og kunstnerisk udfordring.
Yamon Yamon har rødder i den amerikanske eksperimenterende popscene, men hans album “This Wilderlessness” udsendes fra Sverige. Og det er et album med små finurligheder, der er gemt godt væk bag indie-arrangementer, der kringler sig snørklet rundt i sig selv og hinanden med afsæt i guitarer og traditionelle rockinstrumenter.
Som helhed er der absolut interessante momenter hos ditbandmitband, og når de rammer deres ypperste, så er det virkelig godt. Men det er som om, at albummet favner lidt bredere, end det behøver.
Claus Nielsen er en lidt skæv størrelse at blive klog på, og dette ambitiøse dobbeltalbum virker ikke bare som et musikalsk soloprojekt, men også som et projekt, kunstneren først og fremmest har skabt for sig selv. Dygtigheden er ikke til at tage fejl af, men det fanger aldrig for alvor.
o var placeret det unikke sted mellem kommercielt tilgængeligt og kunstnerisk overbevisende, som er så vanskelig at finde. En balance, der næppe kan findes, hvis man søger den, men som Rice formåede at skabe i det ubevidste.
Hot Rats skal nok skabe glæde, stemning og fest på livescenerne. Men som album kræves der væsentligt højere niveau, når man som kopiband tager så store kunstnere og enkeltnumre op, som det er tilfældet på dette album. På enkelte af numrene lykkes bandet til fulde, men der er flere middelmådigheder end perler.
Cease To Begin var et af de få indierock-albums, der formåede at sammensmelte et musikpublikum med vidt forskellige grund-referencer, for som helhed trak albummet på så mange inspirationer og traditioner, at alle havde noget at genkende sig i.