30.06.16 – Kvelertak – Avalon, Roskilde Festival
byEndnu en gang gav norske Kvelertak en magtdemonstration udi liveoptræden hvor samtlige bandmedlemmer væltede rundt på scenen og sammen med publikum havde én stor, voldsom og festlig fællesdans.
Endnu en gang gav norske Kvelertak en magtdemonstration udi liveoptræden hvor samtlige bandmedlemmer væltede rundt på scenen og sammen med publikum havde én stor, voldsom og festlig fællesdans.
Der var høj energi, langt hår, tamburin og bare fødder på bedste 70’er manér, da svenske Blues Pills, med fantastiske Elin Larsson i front, gav en yderst tilfredstillende koncert på Avalon torsdag formiddag.
Dejlige danske Mø fik stablet en sporadisk fest op på Orange. Hun gav publikum mulighed for fællessang og satte svaj i hofterne hos de fleste. Afslutningsvis leverede hun årets festlige klimaks på Orange med festhymnen “Lean On”.
Sturgill Simpson gav publikum en uforglemmelig tur til det musikalske vilde vest, hvor alle fik en introduktion til countrymusikken i alle afskygninger og tempi.
Bandet er sindssygt tight og jeg tager mig altid i, at være bjergtaget over den måde, hvorpå de styrer de teknisk vanskelige indspil, med næsten arrogant tilbagelænethed. Som om det er det nemmeste i verden, hvilket langtfra er tilfældet.
Nok sprang Sumners ikke rundt på scenen, ej heller så han specielt begejstret ud, men for søren, hvor spillede de op til både postpunkish mørke og moderne Raveparty med krudt i synth-bassen.
Efter tre timer i verdens bedste selskab, takkede Young og Promise of the Real af med et kæmpe gruppekram og kærligheden lyste ud af de mennesker, jeg stod iblandt. At den 70 årige mand, kan præstere ikke alene en fantastisk koncert, men rent faktisk levererede den bedste koncert, han har spillet nogensinde på dansk grund er utroligt.
Mutoid Man havde fået den svære opgave at følge op på mesteren Neil Youngs mastodont koncert på Orange Scene kort forinden. Det var svært at omstille sig, for det var vitterligt en helt anden skæg og ballade attitude, man blev mødt af hos den amerikanske trio lidt over midnat fredag.
Når Bellens rammer som i den ældre sang “Caterpillar” er han næsten urørlig god. Hans barytone røst spilles her op mod en lidt mere uptempo sang, der kan minde om det, han laver i I Got You On Tape. Lidt mere knaster og kras guitar gør, at man vækkes af sin dvaletilstand og begynder for alvor at lytte.
Seneste single “I Would if I Could but I Can´t” lukkede koncerten, der led lidt under at være så kort. Flere udtrykte frustration, da trioen forlod den store hovedscene efter blot små 70 minutter og det er da også ærgerligt, for de havde publikum i deres hule hånd, mens showet stod på.
Australske Tame Impala leverede et flerfarvet festfyrværkeri af en koncert på Roskilde Festival, hvor de
Foals kom på hårdt arbejde med en begrænset crowd og silende regn, men de kæmpede hårdt for det og fik stablet en rockkoncert på benene, som særligt folk i pitten nød godt af.
Hurray for the Riff Raff leverede americana blandet med country og bluegrass til stor fornøjelse for et publikum, der både fik sat svaj i hofterne og som fik stof til eftertanke med bandets politiske budskaber.
Koncerten igår nat bar præg af, at det var svært at adskille de nye numre fra de gamle. Nogle vil proklamere at det er et plus, men personligt kunne jeg godt ønske lidt mere variation i materialet.
Der var ikke plads til mange dikkedarer eller sidespring, da Chvrches indtog Arena. De var kommet for at give folk et fest, og det gjorde de!