Den danske sanger Patrick Alexander er en 24-årig debutant med modet, selvtilliden, sangstemmen og sangskriverevnerne i orden. Og debutalbummet byder først mog fremmest på velskrevne sange, men også en lidt for spraglet produktion, og en lidt for begrænset sammenhæng mellem numrene.
Den danske sangskriver Lars Harboe er ikke noget ubeskrevet blad på den danske musikscene. Men som albumkunstner er han debutant, når han under bandnavnet Roof On Fire udsender et album med velskrevne sange. Produktionen og vokalen er dog lidt for spinkel til, at der for alvor bliver bund i de ellers udtryksfulde sange.
Danske January Jaunt debuterede for et par år siden med Echoes & Stills. Og den melankolske og storladne rockmusik med rødder i den britiske scene, følges op på EP’en The Polar Shift. Ambitionerne er høje, når produktionen gøres til måleredskab, og af og til rammer kvartetten plet med stemningsfulde og intense sange.
28-årige Jacob Quistgaard debuterer med albummet Ws – from London E8, der placerer ham som en interessant dansk sangskriver, der er dygtig i kompositioner og arrangementer, men som stadig mangler det sidste i for alvor at blive nærværende. Man kan kalde ham det mandlige modsvar til en tidlig Tina Dickow.
Det er en lidt sær størrelse, denne broderkonstellation, hvor Emil Landgreen (bl.a. Speaker Bite Me) og brormand Hans Landgreen har slået pjalterne sammen. Det er den mest ukendte af brødrene, der har skrevet sangene, som er stærkt varierede mellem støjende intens rastløshed og mere folk-agtig americana-vellyd.
Det er med følelserne udenpå tøjet og med sitrende stemmeføring, at en række af tidens stærke personligheder blandt kvindelige musikalske performere, giver versioner af Cy Colemans klassikere. Og det gør de så godt, at nye lyttere kan begynde her.
Jeg er ikke pjattet med Health. Men de har en umiddelbar energi og spontanitet, som kan synes tiltrækkende. Men det er ikke et album for elskere af yndefulde viser og dansk revy-hygge. Det er grumt, det er grimt, det er amerikansk og det er larm og støj i højeste potens.
Torben Kaas kan så meget, men lyder fuldstændigt som Bob Dylan. Han skriver selv sine sange, men de virker bekendte – han blæser i mundharmonikaen med samme skiftende intensitet og vildskab som Dylan. Så er det ’bare en kopi’ eller er Torben Kaas en musiker, der skal tages seriøst?
Der er så meget personlighed, udtryk, musikalsk nærvær og melodisk snit, at Nikolaj Nørlund med Tid Og Sted kroner de hidtidige fire fremragende solo-udgivelser med et sandt mesterværk. Således understreger Nørlund, at han er en af de mest centrale og betydningsfulde personligheder i dansk musik.
Når det hele holdes så snævert og spinkelt, som det lader sig gøre, så er Theoretical Girl en fremragende pop-artist. Og med en så markant bunke charme og finesse, er det helt og aldeles unøvendigt at pumpe et smukt værk op til mere, end charmen kan bære som det af og til sker på Divided.
Der findes perioder på albummet, hvor det er vanskeligt at finde hoved og hale i indfald, udfald, støjflader og dippedut-dutterier. Men overordnet er der et glimrende flow hos Royal Bangs, der kombinerer den amerikanske højrøvethed med en britisk-agtig flabethed, der både i musik og udtryk giver en velfungerende cocktail mellem den britisk-inspirerede indie og den ærkeamerikanske rock’n’roll.
Energi og spontanitet kan være fint. Men hvis jeg skal tage et album seriøst, efterlyser jeg i det mindste en anelse struktur og form. Måske er det en gammeldags tankegang, og måske er Lovvers nyskabende og gør ting, som aldrig er hørt før.
Men tænk hvis man kunne skrive nogle sange, der flyttede noget. Tænk hvis de tanker og meninger og holdninger man har i sig kunne blive udtrykt i teksterne. Tænk hvis man ikke bare ville lave en plade, men hvis man rent faktisk havde en grund til at ville lave en plade.
Hype-mæssigt har australske The Temper Trap allerede trukket en del opmærksomhed til sig, inden debutalbummet Conditions er i butikkerne. Og første fuldlængde-album giver eksempler på det talent, der berettiger hypen, men niveauet er lidt for svingende til, at forventningerne bliver indfriet til fulde.
Generelt har Lucky Elephant leveret en stærk overraskelse, der med sin lethed, spinkelhed, charme og generthed, fortjener langt større opmærksomhed, end den med statsgaranti nogensinde vil opnå. Det er lækkert, det er velgjort, det er anderledes, det er personligt.